græsk - Scriptorium theologiae

Eugène Siberdt: *Martin Luther oversætter Bibelen på Wartburg, 1521* (1898, udsnit)

En guide til den uindviede

Jeg har længe gået og overvejet, om det overhovedet gav nogen mening at skrive en artikel om at lære oldgræsk (også kaldet klassisk græsk); for der findes næppe mange med et reelt behov for at lære det eller for den sags skyld mange med en tilstrækkelig lidenskab. Så det første spørgsmål, man må stille sig selv, er, hvorfor der overhovedet er nogle, der ønsker at lære et dødt sprog som oldgræsk? Umiddelbart tror jeg, at der er to væsentlige drivkræfter, nemlig den græske filosofi og Det Nye Testamente, der som bekendt er forfattet på græsk. Når det kommer til de mennesker, der er meget interesseret i den antikke filosofi, vil der formentlig kun være tale om et yderst begrænset antal mennesker herhjemme og altså for få til, at en artikel på dansk giver mening. Min primære målgruppe med artiklen er derfor de mennesker, der af deres tro måtte søge og have en trang til at forstå de hellige skrifter bedre.

Så ideen med artiklen er altså at hjælpe dem, der måtte have lyst til at give sig i kast med at lære græsk lidt på vej, så de ved selvsyn kan se, hvad der står i Det Nye Testamente.

Det græsk, som blev talt og skrevet på Jesu tid, kaldes for koiné-græsk, hvilket betyder det fælles eller almindelige græsk.

Så det første, man er på udkig efter, er en bog, der kan hjælpe én på vej med at lære netop det.

Og som begynderbog vil jeg anbefale Themelion skrevet af Svend Fodgaard Jensen. Det er en glimrende begynderbog. Desværre er der dog, hvad jeg ved af, ikke lavet en nøgle, så man kan se, om man besvarer bogens opgaver korrekt, hvilket er lidt ærgerligt, da det gør bogen svær at anvende til selvstudie.

Beskrivelsen af udtalen er også lidt uheldig, men det har ikke den store betydning i begyndelsen.

Noget, man også skal bruge, når man vil studere græsk, er en ordbog – og her kommer man på dansk stadigvæk ikke uden om Bergs Græsk-Dansk ordbog til skolebrug. Og ved siden af en ordbog har man også brug for en grammatik. Her vil jeg til at begynde med anbefale: Helge Kjær Nielsens Nytestamentlig Græsk, der ligesom Themelion er skrevet med henblik på Det Nye Testamente.

Første etape er altså at anskaffe sig disse bøger og næste etape at færdiggøre Themelion og læse Helge Kjær Nielsens grammatik.

Når man er færdig med det, kan man formentlig allerede hakke sig igennem store dele af Det Nye Testamente. Men det vil være en god ide at supplere med et kursus af Randall Buth, der hedder Living Koiné Greek. Her kan man få lov til at høre og læse mere om, hvordan græsk formentlig har lydt på Jesu tid.

Derefter skal man selvfølgelig i gang med at læse Det Nye Testamente, hvis ikke man allerede er i gang. Det bedste evangelie at begynde med er efter min mening Markusevangeliet. Det er forholdsvis let, og så er det også kort. En god græsk udgave er Nestle-Alands Novum Testamentum Graece²⁸.

Der er et hav af hjælpemidler, når det drejer sig om Det Nye Testamente. Et godt og gratis hjælpemiddel er hjemmesiden Perseus,^[1] hvor man foruden Det Nye Testamente også kan læse andre antikke tekster. Man bør dog være opmærksom på, at der kan være små forskelle i forhold til Nestle-Aland. Det gode ved hjemmesiden er, at den også fungerer som en ordbog, så støder man i teksten på et ord, man ikke kender, kan man som regel bare klikke og se, hvad opslagsformen er, og derudover gives der også nogle forslag til, hvilken form ordet har i teksten.

Desuden kan man også finde hjælp i Aage Pilgaards Kommentar til Markusevangeliet i serien Dansk Kommentar til Det Nye Testamente (DKNT).

Når man skal lære et sprog, er der altid mange ord at lære. Og derfor er det helt afgørende, at det er de rigtige ord, man lærer, og ikke sjældne ord, som kun forekommer meget få gange. Til Det Nye Testamente er der lavet en liste over de mest brugte ord. Og for sjov skyld kan man jo sætte sig ned for at lære de lidt over tusind mest brugte ord i Det Nye Testamente.^[2]

Når man er færdig med at læse Markusevangeliet, kan man begynde at læse Johannesevangeliet efter samme fremgangsmåde. Man vil kunne finde meget hjælp i Helge Kjær Nielsens Kommentar til Johannesevangeliet, der også er i DKNT-serien.

Alene de overstående opgaver skulle nok holde én beskæftiget med græsk i lang tid, men når man er færdig med Johannesevangeliet, er det sikkert blevet tid til lidt mere grammatik og flere øvelser og en pause fra Det Nye Testamente.

Her vil jeg anbefale, at man anskaffer sig Speaking Ancient Greek as a Living Language, Level One.

Her kan man også få lov til at høre lidt græsk, men desværre er det af lidt varierende kvalitet.

Efter disse to kurser kan man kaste sig over Matthæusevangeliet efter det samme mønster som de to foregående evangelier.

Til Matthæusevangeliet er der på dansk skrevet en kommentar af Mogens Müller i DKNT-serien, som man helt sikkert bør anskaffe sig, da man heri også kan finde meget hjælp til det sproglige.

Alt efter hvor mange penge, man har tilbage, kan man eventuelt også anskaffe sig A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature af Frederick William Danker og Grammatik des neutestamentlichen Griechisch af Friedrich Blass. Det er bøger, som helt sikkert vil kunne hjælpe én i nødens stund.

Når man er færdig med Matthæusevangeliet, er der kun ét evangelie tilbage, nemlig Lukasevangeliet, som bør læses i sammenhæng med Apostlenes Gerninger. Desværre er der endnu ikke en udgave af Lukasevangeliet i DKNT-serien, og det er vist også tvivlsomt, om der nogensinde kommer det. Men der er et hav af udenlandske kommentarer. En god oversigt over kommentarer til biblens forskellige bøger finder man her. Det, man generelt har brug for, er en kommentar, der går i dybden med sproget.

Hvad angår Apostlenes Gerninger, er man langt bedre stillet end med Lukasevangeliet, da afdøde professor Holger Mosbech har skrevet en kommentar og en sproglig nøgle.

Hvis man har fulgt den overstående plan, har man nu læst samtlige evangelier samt Apostlenes Gerninger – og man burde derfor være mere end klar til at gå i krig med brevene i Det Nye Testamente.

Når man er begyndt at blive habil til græsk, skal man have banket sin læsefærdighed i vejret. Det betyder, at man skal læse i et helt andet tempo end det analyserende og eksegetiske. Man kan f.eks. begynde med at læse 20 sider om ugen. Det lyder måske ikke af meget, men på et år bliver det til mere end tusind sider – og når man først er i gang, vil man sikkert uden besvær også kunne begynde at læse 30 og 40 sider om ugen. Det er altså vigtigt, at man med jævne mellemrum, når det går hen og bliver for let, forsøger at læse mere. Derfor er man også nødt til at have nogle faste regler for, hvor meget man læser og hvornår man sætter læsehastigheden op. Henover et år vil der uundgåeligt også komme uger, hvor man ikke når i mål med sin læsning, og så er det med at notere sig nederlagene og spørger ind til dem for at blive klogere på, hvad der gik galt. Var det fordi man havde for travlt, eller skyldtes det, at læsestoffet var for svært eller kedeligt?

Det er nemlig ikke lige meget, hvad man læser, for det er helt afgørende, at det føles interessant og vedkommende, og meget forskning peger også på, at der helst skal være tale om tekster, hvor man forstår minimum 90 % af alle ordene.^[3]

Et af de store problemer ved at lære græsk og andre såkaldte døde sprog er derfor også, at der ikke findes ret mange af sådanne tekster. Så hvad gør man? Det, jeg selv har gjort, er at læse en interlineær udgave af Septuaginta. Derved kan man nemlig få hjælp lynhurtigt, når man mangler et ord. Noget andet, man kan gøre, er at genlæse. For det er bestemt ikke det samme, når man læse Markusevangeliet for første gang på græsk, som når man læser det for anden, tredje eller fjerde gang. Så man skal altså ikke være bleg for at genlæse.

Ligesom til Det Nye Testamente er der et hav af hjælpemidler til Septuaginta foruden den interlineære udgave.

Her vil jeg gerne fremhæve Septuaginta a Reader’s Edition af Gregory R. Lanier og William A. Ross, hvor der er en udgave af Septuaginta med engelske gloser som fodnoter til teksten. Man bør også anskaffe sig deres anden bog, som hedder: A Book-by-Book Guide to Septuagint Vocabulary. Hvor alle de mest brugte ord for hver bog og kapitel er samlet, hvilket gør den til en fremragende bog til at styrke læserens græske vokabularium.

Sidst men ikke mindst vil jeg også henlede opmærksomheden på den hjemmeside, der hedder www.koinegreek.com. Her er der tale om en guldgruppe af bibelske tekster, der læses op med en virkelig fin udtale. Derudover kan man også øve sig i at læse ægte manuskripter, hvis man skulle have lyst til det.

Det vigtigste ved siden er dog, at man efter min mening her finder den mest udførlige og korrekte udtale af koiné-græsk i en såkaldt Interactive Pronunciation Guide.

Et lille håb, jeg kunne have, er, at man med tiden på landets universiteter begynder at undervise de teologistuderende i en mere korrekt udtale ved oplæsning af Det Nye Testamente. Det skylder man både dem og også det faglige niveau; for hvad har det med videnskab at gøre, når man konsekvent og mod bedre viden opflasker studerende til at udtale ordene på en måde, som allerede i samtiden ville have været forældet?

En sådan fremgangsmåde forekommer mig ikke at leve op til de høje standarder, man bør forvente sig af universiteter; for når man har en viden om, hvordan ordene rent faktisk er blevet udtalt, skal man selvfølgelig også bestræbe sig på at formidle den viden.

Såfremt man har læst med hele vejen, vil man nok fornemme, at vi er ved at nå til vejs ende, da det kun var meningen at give en yderst kortfattet guide til at komme i gang. Jeg vil derfor nu lade resten være op til den, der måtte have interesse og mod på opgaven.

God læselyst – og husk:

Ὁ χρόνος διδάσκαλος τῶν ἀνθρώπων ἐστίν.