Kategoriarkiv: meddelelser

Post scriptum 2015 er udsendt

ps2014Scriptorium theologiae fyldte tre år i søndags, og vanen tro har vi markeret dagen ved at udsende årsskriftet: Post scriptum 2015.

I årsskriftet findes 21 artikler, prædikener og oversættelser, som vi har bragt i det Herrens år 2015; tekster, der spænder fra Kalkedon til Stalingrad; fra folkekirken til dommedag; og fra den onde selv til de himmelske hærskarer.

Læs selv (gratis) med i årsskriftet her.

Post scriptum 2014 er på gaden

ps2014Scriptorium theologiae fylder to år i dag, og i den anledning udsendes årsskriftet Post scriptum 2014.

I årsskriftet findes 21 artikler og prædikener, der har været bragt i scriptoriet i løbet af 2014. Denne gang er samlingen vokset til et par hundrede sider om så forskellige emner som lykke, forsoningslære, politisk teologi, Paulus og en hel del mere.

Læs selv med i årsskriftet, der kan hentes gratis her.

Scriptoriet fylder 1 år

Scriptoriet fylder 1 år i disse dage! Scriptoriets venner, bidragydere, læsere og andre interesserede er i den anledning velkomne til lidt brød, lidt ost, lidt vin, et oplæg og en omgang statistisk underholdning m.m.

Tid

Onsdag den 5. marts 2014 kl. 19:30.

Sted

Biblioteket (Theca) på Borchs Kollegium, St. Kannikestræde 12,
1169 København K.

ISSN-registrering

Det er en glæde for redaktionen at kunne meddele, at Scriptorium theologiae er blevet registreret hos Det Kgl. Bibliotek og er blevet tildelt ISSN 2245-9200. ISSN står for International Standard Serial Number og bruges til registrering og katalogisering af tidsskrifter og andre periodika (svarende til ISBN, der bruges til bøger).

Redaktionen ser frem til, at ISSN-tildelingen vil være med til at tiltrække flere bidragydere og dermed slå scriptoriets stilling fast som teologisk nettidsskrift.