Alle indlæg af Redaktionen

Læseplan for den stille uge

Et lille stykke af Markusevangeliet til hver dag i den stille uge:


Palmesøndag

Kapitel 11, vers 1–11: Jesus rider ind i Jerusalem.

Mandag

Kapitel 11, vers 12–19: Jesus smider kræmmerne ud af templet.

Tirsdag

Kapitel 11, vers 20 til kapitel 13, vers 37: Jesus underviser og taler på tempelpladsen og Oliebjerget.

Onsdag

Kapitel 14, vers 1–11: Jesus er på besøg i Simon den spedalskes hus i Betania og bliver salvet. Judas aftaler at forråde Jesus.

Skærtorsdag

Kapitel 14, vers 12–72: Den sidste nadver. Jesus våger og beder i Gethsemane Have, inden han tages til fange og forhøres. Peter nægter at kende ham.

Langfredag

Kapitel 15: Jesus bliver dømt, korsfæstet og dør, og han bliver taget ned af korset og lagt i graven.

Lørdag

Kapitel 16, vers 1: Sabbatten.

Påskedag

Kapitel 16, vers 2–20: Den tomme grav. Den opstandne Kristus møder Maria Magdalene og disciplene.

Post scriptum 2015 er udsendt

ps2014Scriptorium theologiae fyldte tre år i søndags, og vanen tro har vi markeret dagen ved at udsende årsskriftet: Post scriptum 2015.

I årsskriftet findes 21 artikler, prædikener og oversættelser, som vi har bragt i det Herrens år 2015; tekster, der spænder fra Kalkedon til Stalingrad; fra folkekirken til dommedag; og fra den onde selv til de himmelske hærskarer.

Læs selv (gratis) med i årsskriftet her.

Post scriptum 2014 er på gaden

ps2014Scriptorium theologiae fylder to år i dag, og i den anledning udsendes årsskriftet Post scriptum 2014.

I årsskriftet findes 21 artikler og prædikener, der har været bragt i scriptoriet i løbet af 2014. Denne gang er samlingen vokset til et par hundrede sider om så forskellige emner som lykke, forsoningslære, politisk teologi, Paulus og en hel del mere.

Læs selv med i årsskriftet, der kan hentes gratis her.

To allehelgensprædikener

ein_feste_burgScriptoriet præsenterer her to prædikener til allehelgenssøndag om reformation og helgener, salt og lys.

Prædikenerne er begge til anden rækkes tekster fra Esajas’ Bog, Johannes’ Åbenbaring og Matthæusevangeliet:
Es 49,8–11; Åb 21,1–7; Matt 5,13-16
.

Jordens salt og verdens lys

Niels Bjørn Christensen-Dalsgaard

Jesus taler egentlig til disciplene, men dermed taler han også til os, for alle kristne er jo at betegne som Kristi disciple. Vi skal derfor også høre ordene om, at disciplene er jordens salt, som en tale til os eller måske nærmere som en bøn til os – ja en bøn til os om, at vi må vedblive at være jordens salt, så vi bevares i troen på Guds kærlighed. Det er nemlig i troen på Guds kærlighed, at vi er jordens salt, og ikke i os selv – og det er derfor også med denne kærlighed, at vi må forsøge at salte verden og arbejde imod dens forråelse og kynisme, ja måske endda imod dens forrådnelse. Salt er nemlig det konserverende. Det som bevarer og beskytter. Holder vi ikke fast i Guds kærlighed, så bliver vi ligesom det usaltede kød og rives alt for let med af verdens kynisme. Vi må derfor holde hinanden fast på vores indbyrdes tro, så vi ikke mister den kraft, som vi alle har i troen på Gud; for mister vi alle den, hvad skal vi så saltes med? Hvad skal så bevare os i kærligheden til hinanden og sikre os imod, at ligegyldigheden fordærver os? Mister vi troen på den kærlighed, der er blevet os åbenbaret i Kristus, så er der ikke længere andre end Gud selv, der kan salte verden. Ændrer saltet karakter, mister det sin kraft og duer ikke længere til noget. Det ophører med at være salt. Det samme gør sig gældende for det menneske, der kalder sig kristent, men ikke længere i sit hjerte kan bekende sig til Kristus og den kærlighed, han har vist os. Læs videre To allehelgensprædikener

Scriptoriet fylder 1 år

Scriptoriet fylder 1 år i disse dage! Scriptoriets venner, bidragydere, læsere og andre interesserede er i den anledning velkomne til lidt brød, lidt ost, lidt vin, et oplæg og en omgang statistisk underholdning m.m.

Tid

Onsdag den 5. marts 2014 kl. 19:30.

Sted

Biblioteket (Theca) på Borchs Kollegium, St. Kannikestræde 12,
1169 København K.

ISSN-registrering

Det er en glæde for redaktionen at kunne meddele, at Scriptorium theologiae er blevet registreret hos Det Kgl. Bibliotek og er blevet tildelt ISSN 2245-9200. ISSN står for International Standard Serial Number og bruges til registrering og katalogisering af tidsskrifter og andre periodika (svarende til ISBN, der bruges til bøger).

Redaktionen ser frem til, at ISSN-tildelingen vil være med til at tiltrække flere bidragydere og dermed slå scriptoriets stilling fast som teologisk nettidsskrift.

Velkommen i scriptoriet!

Der er brug for teologi – så langt kan de fleste teologer vel blive enige, både med sig selv og hinanden og måske også med Lukasevangeliet, if. hvilket Jesus siger: »Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det« (Luk 11,28).

Noget helt andet er, om der også er brug for Scriptorium theologiae. Strømmen af ligegyldig »information«, der aldrig bliver omsat til viden, er overvældende. »Der er ingen ende på de mange bøger, der skrives, og den megen læsning bliver man træt af«, siges det i Prædikerens Bog (Præd 12,12), og det samme gælder uden tvivl også, selvom mediet ikke er en bog, men en blog. Alligevel mener vi, at der er brug for et teologisk scriptorium. Læs videre Velkommen i scriptoriet!